Som ung mand fulgte Jon et meget tillidsfuldt par af Nordiske Lappedykkere n?r Bod?. De inspirerede ham til at studere arten i Myvatn i Island fra 1966 og andre lappedykkere i Andesbjergene fra 1977 (se kapitel 1). Jon fortalte om Perus truede lappedykkere ved foredrag i DOFs lokalafdelinger i 1977 og for erhvervspraktikanter p? Zoologisk Museum i 1978, og historierne inspirerer flere fuglekikkere, bl.a. purunge Finn Danielsen, til at interessere sig for fuglebeskyttelse i troperne. Da Jon kom til Colombia i 1981, var den sidste Colombianske Lappedykker d?d. Jon n?ede heller ikke at se Atitlánlappedykkeren fra Guatemala, der udd?de f?r 1986, eller Alaotralappedykkeren fra Madagaskar, der sidst blev set i 1982. Disse tragedier har sikkert v?ret med til at styrke hans interesse for international fuglebeskyttelse. F?rste gang, Jon skriver om at bevare truede arter, er i 1984, hvor han ser p? de mulige ?rsager til, at Colombiansk Lappedykker udd?de, og hvorfor to andre af Andebjergenes lappedykkere er udryddelsestruede (Fjelds? 1984). Jon er skeptisk, n?r det kommer til manipulationer, der unaturligt griber ind under fors?g p? at sikre arternes overlevelse, hvor ⅵ mangler at forst?, hvorfor de forsvinder. Jon repr?senterede dengang Zoologisk Museum i den danske ICBP-sektion (ICBP er den nu 100 ?r gamle organisation International Council for Bird Preservation, der siden blev til BirdLife International).
展开▼
